Serverovervågning
”Jamen serverne kører jo bare…”
Hvorfor så bruge ressourcer på at overvåge dem? Man kan komme rigtig mange problemer i forkøbet, og dermed finde en løsning og tage action inden det bliver kritisk. Eksempler på, hvor serverovervågning er en god idé, kommer nedenfor.
Disk der løber tør for plads
Løber din eksterne disk, USB-nøgle eller lign. tør for plads, kan du blot fjerne/flytte noget data, og dermed gøre plads til nyt. Det ved de fleste – og det er der ikke noget problem i. Er det derimod eksempelvis jeres mailserver i firmaet der løber tør for plads, kan det hurtigt blive et alvorligt problem – idet de fleste mailservere simpelthen vil stoppe med at fungere, og dermed afvise al post der bliver sendt til en modtager i virksomheden. Dette kunne have været undgået, hvis man havde haft en løsning som overvåger diskpladsen. Dermed vil vi få alarm om, at disken snart vil løbe tør for plads, og så kan vi tage action før det bliver et reelt problem.
Service/funktion som stopper
Hvis en funktion i systemet holder op med at virke, vil brugere af den pågældende funktion højst sandsynligt opdage det meget hurtigt, gribe knoglen, og ringe til de IT-ansvarlige, som så vil kunne afhjælpe problemet. Men hvad hvis det er en funktion som kun bliver brugt eksempelvis uden for normal arbejdstid – som f.eks. en VPN-forbindelse? Der ville det have været en klar fordel at have været informeret om fejlen tidligere, så det kunne være afhjulpet inden nogen ville opdage det.
Måske mener du ikke I har brug for en overvågningsløsning – og det er heller ikke sikkert. Men det svarer vel til videoovervågning – man mener ikke man har et problem før tyven har været der, og så er det for sent! Kontakt os – så finder vi sammen ud af, om det vil være en fordel for netop jeres virksomhed.